~Sneglehuset~

[Saeria]

Ja, da vet man at man er på Sotra!

[Sniglå]

Sambo sier han har tannverk, men tennene han "har vondt i" er jo ikke der lenger!

Fantomsmerter? :klø:

Nå har vi spist nachos og sett Man on Fire med Denzzzeeel

Ganske bra film egentlig, måtte tørke litt tårer på slutten der.

Snaaaart Shjino!

[Sniglå]

Tror Tommy ikke akkurat er den heeeelt smarteste katten i verden. I går tok han nemlig hoppefart fra senga og hoppet RETT inn i speilet som henger på veggen

Han skulle nok hoppe oppi den andre senga der...Endte bare med at han ble litt svimmel. Fjott.

Kinoen i går var koselig, siden det var lørdag og den gikk klokka 23 var det lite folk, så det var deilig. Filmen var bra, synes nå jeg. Jeg lo masse masse. Nesten litt samme humor-mengde som Liar Liar, bare ikke så krampeaktig, men likevel akkurat passe doser ekte Jim Carrey-humor

Nå har jeg begynt å teipe opp rundt listene i stua, skal male nemlig!

Må bare vise dere et bilde. Jadaaaa,mer katter

Satt og fikla med kameraet i går, bare trykte litt på de forskjellige funksjonene og testa på kattene. Gikk liksom ikke inn for å få noen bra bilder. Men jammen ble det et superbra bilde ut av det!

Tommy er trøtt altså, ikke sinna

[Gjest Tristessa]

Vanvittig stilig bilde!

Jeg må nesten slutte å lese i dagboka di, for jeg får så sinnsykt lyst på snop hver bidige gang jo...

Føler med deg angående helbreden forresten, jeg var nettopp og tok fulle tester med EKG og hele pakka fordi jeg har svimlet og hatt masse hjerteklapp i det siste. Heldigvis ikke noe farlig, men litt ekkelt og ubehagelig. Og så er det jo vanskelig å la være å tenke på det, selv om man har fått beskjed om å ikke tenke på det...

Men det ordner seg, det er jeg helt sikker på!

[@lfa]

Utrolig bra bilde!

[Saeria]

Diggbart bilde!

[Sniglå]

Tristessa: Får du lyst på snop av å lese her? :klø:

[Gjest Tristessa]

Tristessa: Får du lyst på snop av å lese her? :klø:

←

Næh. Aldri.

Men herreguuuuud så lyst jeg fikk på colaflasker jfr. diskusjon noen sider bak her. :grine2:

[Sniglå]

Colaflaske-snop, ja!

[Gjest Gjesta]

[Linn3c]

Så skjønn Tommy er!

[Sniglå]

Eu mai gådd så trøtt jeg er i dag!

Nå har jeg sovet et par timer, og begynner så smått å våkne til liv igjen..

Har skjedd heller lite i dag da. Halv dag på skolen, føyk ned til legen og tok masse blodprøver, en EKG og leverte en urinprøve. Får svar på fredag, så det blir jo spennende...

Skulle egentlig tilbake på skolen for å skrive journaler, men orket rett og slett ikke

Åh, så har jeg fått så sinnsykt gangsperre på baksiden av lårene! Malte jo stua i går (Og det ble kjempefint forresten), så da ble det mye opp og ned og frem og tilbake

Nå: Kaffe, og puls på nrk ()

[Gjest Ninakanin]

Hei snuppis!

Var litt redd for deg i dag, men nå får vi vente å se på fredag. Tenker på deg hele tiden iallefall!!

Kjempeglad i deg, synd vi var trøtte begge to i dag

Kosemoseklem!

(ps: Tror bengalår e teide, Hustler e ikje alltid liga lura han hellår...)

[Linn3c]

*oppdatert*

[Sniglå]

Ja, ikke så mye å skrive liksom. Er suuupersliten om dagen. Masse å gjøre på skolen, og kommer hjem og er helt skutt.

Så...tja.

[Gjest Hel]

Så kuuult bilde! :-D For et gap. hehe

Håper du får hvilt litt til helgen.

[Sniglå]

Sånn, da har jeg snakket litt med medisinstudent-venninna mi i Oslo, greit å ha hun når det er ting jeg lurer på. *bortskjemt*

Hun sendte meg litt info om ulike klaffefeil, som kan gi bilyder...

Bare legger det ut her jeg, sånn for min egen del, liksom:

Aortainsufficiens (AI):

AI er en tilstand hvor der er ufuldstændig lukning af aortaklapperne og dermed vil der komme tilbageløb af blod til venstre ventrikel i diastolen.

Ætiologi:

Kronisk AI kan bl.a. skyldes tidligere infektiøs endokarditis, febris reumatica eller udvidelse af aortaroden (Marfan’s syndrom, idiopatisk eller pga. hypertension). Hyppigst skyldes det dog bikuspide aortaklapper.

Akut AI opstår som følge af endocardit eller traume.

Patofysiologi:

Patofysiologisk kan der ses to kliniske billeder afhængig om det optræder akut eller kronisk. Ved den kroniske AI vil venstre ventrikel som svar på det øgede tryk og volumen dilatere og hypertrofiere, slagvolumen stiger 2-3 gange p.g.a. regugitation (p. 282, Dav.).

Ved den akutte form som kan ses ved endokarditis vil venstre ventrikel sjældent dilatere eller hypertrofiere. Trykket i ventriklen kan i nogle tilfælde overstige atriets tryk inden næste systole og derfor vil slagvolumen blive reduceret og der kan komme lungestase.

Symptomer:

Denne sygdom kan som AS være symptomløs i lang tid. Der vil komme snigende symptomer i form af kraftige hjerteslag, funktionsdyspnø og angina, det sidste specielt om natten.

Behandling:

Behandling af den underliggende årsag.

Ved symptomgivende insufficiens og ved pt. med en vis størrelse af venstre ventrikel vil man forsøge kirurgisk behandling med indsættelse af kunstig klapper. Det tilrådes også ar operere asymtomatiske pt. hvis der er progression af cardiomegali eller forringet venstresidig ventrikelfunktion. Vasodilatatorer kan forhindre progerssion i dilatation. Hjerteinsufficiensen behandles før operation med diuretika, ACE hæmmer eller Digoxin.

Mitralinsufficiens (MI):

Mitralinsufficiens er en af de hyppigste klapfejl. Der er en ufuldstændig lukning af mitralklappen og det medfører tilbageløb til venstre atrium under systolen.

Ætiologi:

Årsagen til mitralinsufficiensen er enten primær eller sekundær. Ved den primære kan det være mitralprolaps, hvor klappernes chorda tendinea bliver for lange (idiopatisk, kongenit, bindevævslidelser fx Marfans syndrom) så klapperne prolaberer ind i atriet, ved ruptur af chorda tendinea eller papilær musklerne. Ved den sekundære form kan det være en dysfunktion af papilær musklerne som følge af et AMI eller iskæmisk hjertesygdom eller pga. annulusdilatation.

MI kan også skyldes dilatation af mitralringen efter fx febris reumatica, cardiomyopati eller endocarditis.

Patofysiologi:

Afhængig af hvor stor insufficiensen er vil det volumen af det tilbageløbne blod variere. Ved langsom udvikling vil der ske en dilatation af atriet og sandsynligvis ikke nogen udvikling af pulmonal hypertension, men det kan forekomme.

Sker insufficiensen pludseligt vil det medføre at den systoliske trykbølge forplanter sig direkte til lungevenerne og derved vil der opstå lungestase eller -ødem.

Symptomer:

Der ses et langt symptomfrit interval og symptomerne begynder snigende. Der udvikles funktionsdyspnø, progredierende til hviledyspnø og evt. lungeødem. Højresidige hjerteinsufficiens kan også manifestere sig med perifere ødemer og halsvenestase. Ved den pludseligt opståede form kan det medføre lungeødem og chok med det samme. Opstår der atrieflimren kan det imitere den akutte opståede form. Pt. med mitral prolaps men ingen egentlig insufficiens kan beskrive træthed, brystsmerter, og evt. dyspnø.

Behandling:

Behandlingen består ligeledes af en medikamentel og kirurgisk del. Ved den medikamentelle del vil der blive brugt diuretika, ACE hæmmere og digoxin sammen med AK-behandling ved atrieflimren. Antibiotikaprofylakse. De to første medikamina reducerer det volumen der løber tilbage i atriet.

Aortastenose (AS):

AS er en forsnævring af venstre ventrikels udløb.

Ætiologi:

Den hyppigste årsag til dette er hos voksne en sklerosering og forkalkning af en i forvejen lettere stenotisk klap/ bikuspid klap. Hypertension og forhøjet kolesterol kan ligeledes disponere til en klapdegeneration. Hos børn er tilstanden kongenit og enten valvulær, sub- eller supravalvulær.

Patofysiologi:

Stenoseringen tiltager over år og det medfører at der sker en trykstigning i venstre ventrikel og dermed en hypertrofi og øget stivhed af samme. Det resulterer i et øget indløbstryk og kan i sidste ende forårsage pulmonal hypertension. Der kan ligeledes opstå myokardieiskæmi, da hypertrofien øger hjertets iltkrav og forårsager kompression af koronarkarrene, mens den hæmmede diastoliske funktion nedsætter gennemløbet af koronarkarrene i diastolen. Derfor kan der komme anstrengelses udløst angina pectoris.

Symptomer:

AS er i mange år symptomløs. Symptomerne tiltager langsomt og er anstrengelses udløst angina pectoris, funktionsdyspnø og nær synkoper. Dyspnøen kan forværres og lungeødem kan opstå.

Mitralstenose (MS):

Ved MS forstås at der er en forsnævring mellem venstre atrium og venstre ventrikel. Diagnosen er i dag sjælden.

Ætiologi:

Den hyppigste årsag til MS er febris reumatica der udvikles til en symptomgivende sygdom 10-30 år efter en akut infektion, ofte streptokok angina. Der udvikles fortykkede klapper (p.g.a fibrose og forkalkning) der er vokset samme i fligenes kanter.

Hos ældre kan ses forkalkning af klapperne, mitralstenose kan i sjældne tilfælde være kongenit.

Patofysiologi:

MS forårsager at blodets passage fra venstre atrium til venstre ventrikel besværes og trykket i venstre atrium stiger og det dilateres. Det øgede tryk i atriet kan forplante sig til lungerne og resulterer i pulmonal hypertension (langsom stigning i atrietrykket) der kan medføre højresidig hjerteinsufficiens eller lungeødem (hurtig stigning i atrietrykket). Situationer med øget CO medfører afkortning af diastolen og der med øges trykket i venstre atrium. Motion og graviditet tåles derfor dårligt. Der vil være normalt tryk, tykkelse og størrelse af venstre ventrikel.

Ofte medfører MS ligeledes atrieflimren (forværre lungestasen) p.g.a. dilatationen af venstre atrium med risiko for tromboemboliske komplikationer.

Behandling:

Behandlingen er dels kirurgisk og medicinsk. Den medicinske er relateret til de symptomer pt. har.

[Gjest gjest1]

Kjempestilig bilde av katten din!!

Nå fikk jeg lyst på cola-godis altså.

[Gjest Gjesta]

Kjempestilig bilde av katten din!!

Nå fikk jeg lyst på cola-godis altså.

←

igjen må jeg bare.....

[Sniglå]

Nå vil JEG også ha cola-snoooop

Haribo sine, vel og merke.

Er det Haribo eller Haribro forresten? Ble plutselig så usikker..