@ - hva heter det egentlig..

[LilleBille]

Jeg lærte i sin tid at @ var en "alfakrøll"... men hører jo også brukt "krøllalfa" (NRK) - "nabla" og "at".

Hva er egentlig riktig???

Noen som vet??

[14062003]

Alfakrøll sto ikke i ordboka. Krøllalfa står der. Ser ikke at det står noen alternativ, så da er det vel bare krøllalfa som er "riktig" i norsk språk da.

[Gjest allium]

Jeg har alltid sagt krøllalfa, det var det jeg lærte da jeg studerte informatikk i sin tid.

at bruker jeg bare i epost-adresser.

[Tusenfryd]

Jeg sier både "at" - "alfakrøll" og "krøllalfa".

Det svenske er imidlertid det kuleste: "snabel-a"...

[Gjest 1111]

Jeg har alltid brukt "krøllalfa". var ikke klar over at det var så mange navn for det engang.

[Rapitap]

nabla

Det hadde jeg ikke hørt før.

[Tusenfryd]

Det hadde jeg ikke hørt før.

Det kan ikke være en kjapp/slurvete uttale av det svenske snabel-a, da?

[Arkana]

Hvis jeg skal lese opp en mailadresse sier jeg bestandig "at", men ellers kaller jeg det krøllalfa.

[Rapitap]

Det kan ikke være en kjapp/slurvete uttale av det svenske snabel-a, da?

Høres mest sannsynlig ut, selv om nabla i seg selv er helt ukjent (for moi).

[Crazee]

Hmmm - meinar å ha lest at i Danmark er det òg kjent som grisehale...? (Eller var det i eit anna land?)

[Icy]

Glem krøllalfa og alfakrølll. Det er "at" som er inn nå. Skal man være kul så skal man være kul

"at" er jo raskest å utale så det som blir mest brukt for meg.

[nyibyen]

Jeg har alltid sagt krøllalfa, det var det jeg lærte da jeg studerte informatikk i sin tid.  

at bruker jeg bare i epost-adresser.

eh.. jeg er ikke så bevandret innen IT, men hvor bruker man @-symbolet utenom i mailadresser da?

[Veronal]

eh.. jeg er ikke så bevandret innen IT, men hvor bruker man @-symbolet utenom i mailadresser da?

I vitenskapelig litteratur (spesielt amerikanske tidsskrifter) skriver man f.eks. "incubated for 10 min @ 250 C"

[Veronal]

"nabla"

"nabla" var ny. Jeg har bare hørt "snabel-a" i tillegg til de andre variantene.

[Gjest Raga]

Alfakrøll sto ikke i ordboka. Krøllalfa står der. Ser ikke at det står noen alternativ' date=' så da er det vel bare krøllalfa som er "riktig" i norsk språk da.[/quote']

Nei nei nei ordboka juger. Alle vet jo at det heter alfakrøll. Når du skriver @ for hånd, så lager du jo først en a (altså alfaen) og så slår du en ring rundt den (eller krøll om du vil). Det blir alfakrøll, så det så!

[LilleBille]

Det kan ikke være en kjapp/slurvete uttale av det svenske snabel-a, da?

Vi fleipet alltd på jobben om at det var trødnersk... For hun som insisterte på at det het det var fra Trondheim .. men kanskje det egentlig bare var et forsøk på svensk...

[villkatt]

Jeg sier "at" når jeg snakker med likesinnede.. og "alfakrøll" når jeg snakker med "utenforstående"..

[jordbær]

[Mål & Mæle, 20. årg. nr. 2, 1997, s. 20-22]

Snabel-a

[email protected] står der på det sidste billede fra tv-avisen. Det er tv-avisens adresse på det elektroniske net, internettet. Sådanne internet-adresser indeholder det specielle tegn @, som på dansk kaldes snabel-a og på engelsk at. Tegnet adskiller "brugernavn" fra "sted" i adressen. Brugernavnet, kan f.eks. være tva eller Peter.Norgaard, og stedet er betegnelsen for den komputer og den del af netværket, som brugeren anvender. [email protected] er således tva-redaktionen, som bruger computeren dr (Danmarks Radio) på den del af internettet, som hedder dk (Danmark).

Det er meget sjældent, at der kommer nye tegn i skriften; men snabel-a'et er nyt i dansk, og det har fået en meget hurtig udbredelse sammen med internettet. Så det er noget, der bliver lagt mærke til. Nogle er hurtigt ude og bruger tegnet til at skaffe sig et moderne image; mens andre undrer sig og vil vide mere om tegnet. For eksempel har Akademisk Forlag gjort tegnet til deres bomærke. Og Mål & Mæles læsere har spurgt om tegnet, om hvor det stammer fra, hvad det var skabt til at angive, og hvad det hedder.

Ad

Snabel-a stammer fra latin og er en sammenskrivning af ad til ét tegn, en såkaldt ligatur. Det oplyser bl.a. Berthold Louis Ullman i Ancient writing and its influence fra 1932. Han skriver også, at tegnet er dannet ved, at den øverste bagudbuede del af et er forlænget rundt om a'et. Snabel-a er således i familie med og-tegnet, &, der er en sammenskrivning af et. Andre ligaturer er ß, œ og æ. Oprindelig blev ligaturer indført for at spare tid og dyrt pergament, når man skulle skrive bøger af i middelalderen. Ligaturerne var meget udbredt i 1400-tallet, men forsvandt gradvis i 15- og 1600-tallet, efterhånden som bogfremstillingen blev rationaliseret. Men nogle har overlevet. Når der f.eks. stadig er et særligt tegn til kombinationen fi, skyldes det, at prikken over i'et falder delvis sammen med den forreste "knop" på f'et. Så ser det bedre ud at lade de to bogstaver dele prikken.

Den oprindelige betydning af ad er 'hos', 'ved', 'til'. Betydningen er faktisk oprindelig den samme som i à, der også kommer fra latin ad, men via fransk. På dansk har vi været vant til at bruge à, mens man i forbindelse med handel i engelsk har brugt @.

Snabel-a'et har været brugt i handelssammenhænge som et tegn for 'pr. enhed', f.eks. stykpris, langt inden computernes og internettets opfindelse. Det er nævnt i C. T. Jacobis The Printer's Vocabulary fra 1888 som et tegn, der bruges af handelsfolk. Tegnet fandtes også på nogle skrivemaskiner i slutningen af forrige århundrede. Og da det blev optaget i American Standard Code for Information Interchange (ASCII, udtalt "aski"), var det sikret moderne udødelighed. ASCII-listen var i adskillige år den vigtigste standard for skrifttegnene i computere. Listen indeholder kun 128 tegn: store og små bogstaver (til og med z), tal og sædvanlige tegn, samt nogle specialtegn. @ har nummer 64. De øvrige specialtegn er # (nummer/pund), $, %, &, (baglæns skråstreg), ^ (indskudstegn i korrektur), | (delt lodret streg) og ~ tilde. ASCII-listen indeholder ikke andre bogstaver end dem, der bruges på engelsk, dansk æ, ø og å er således ikke med.

Kattehale, elefantøre og kanelbolle

Den danske betegnelse snabel-a er ganske poetisk i forhold til det nøgterne engelske at; men engelsktalende bruger af og til også andre betegnelser, f.eks. commercial a ('handels-a'), master space ('hovedmellemrum'), whirlpool ('strømhvirvel') og snail ('snegl'). Men mange andre sprog har ligesom dansk deres egne navne for @. Det finder man mest oplagt på internettet. For eksempel har Karen Steffen Chung fra National Taiwan University indsamlet en liste over navnene på @ i 39 sprog. Nedenfor er der et udvalg. Der kan sagtens flere være gængse betegnelser på de enkelte sprog, også betegnelser som ikke er med på listen.

Med undtagelse af betegnelser som at, commercial a er navnene nye, lige så nye som brugen af internettet. Det er tydeligt, at den lange buede linje rundt om a'et har sat den sproglige fantasi i gang: kattehaler, elefantører, snegle og kanelsnegle er det blevet til. Det er tydeligt, at metaforerne ikke kender sproggrænser: 'kattehale' er fælles for finlandsk svensk og finsk, men ikke for svensk. På den anden side er 'abehale' den mest udbredte betegnelse i forskellige sprog, der er beslægtet med hollandsk, inklusive det sydafrikanske afrikaans.

Til listen hører også en række sprog, som enten bruger engelsk at direkte (arabisk, farsi, cantonesisk, islandsk) eller i oversættelse (rumænsk la, japansk atto maaku, "at" tegn).

norsk: krøllalfa, snabel-a eller grisehale.

svensk: snabel-a (anbefalet af Svenska Språknämnden) eller kanelbulle ('kanelbolle'),

finlandsk svensk: kattsvans eller elefantöra

finsk: kissanhäntä, ('kattehale'), også miau, miuku og andre lydefterligninger ('mjav'), miau merkki ('mjav-tegn'). Før tegnet blev kendt i datalogien, hed det officielt taksa ('stykpris')

hollandsk: apestaartje ('lille abehale') eller apestaart ('abehale') eller a-krol ('krølle-a')

frisisk: apesturtsje ('abehale')

afrikaans: aapstert ('abehale')

tysk: Klammeraffe ('klamre-abe') eller Affenschwanz ('abehale')

polsk: ma pa ('abe')

slovensk: afna ('abe')

serbisk: majmun ('abe') eller ludo a ('tosset a') m.v.

bulgarsk: majmunka a ('abe a') eller majmunka ('abe')

tjekkisk og slovensk: "zavinà " ('rollmops', 'sammenrullet marineret sild')

ungarsk: kukac ('orm', som dem i æbler).

russisk: sobachka ('lille hund')

hebraisk: strudel eller shablul ('snegl, kage').

græsk: to papaki ('den lille and') eller sto ("at" tegn)

tyrkisk: kulak ('øre'), men næppe særlig udbredt

italiensk: chiocciola ('snegl' med snoet sneglehus)

spansk: arroba (vægtenhed for 25 pund, et lån fra arabisk)

katalansk: arrova eller rova (svarende til spansk) eller ensaimada (en spiralformet kage)

portugisisk: arroba

fransk: arobase (efter spansk) eller escargot ('snegl') eller a commercial ('handels-a' efter engelsk)

mandarin kinesisk: laoshu hao ('musetegn')

koreansk: dalphaengi ('snegl')

Engelsk tegn med mange u-engelske navne

Så selv om tegnet i nyeste tid er genindført fra (amerikansk) engelsk, og selv om det hører til computerverden, så er det bestemt ikke alle sprog, der har overtaget den engelske betegnelse. Måske har at eller commercial a simpelt hen været for konturløst kedelige betegnelser. Måske forlanger sprogbrugere verden over gode billedlige udtryk, som mother board og hard disk. Og hvis engelsk kan levere dem sammen med varerne, så kan de godt gå an, ellers finder man hellere på noget mere spændende selv.

Carsten Elbro

http://www.cphling.dk/proj/Maal+Maele/snabel-a.htm

[Tusenfryd]

Den var skikkelig bra, jordbær!

*legger inn i dagboken min*

[LilleBille]

:bukke:

Imponerende.. Takk skal du ha. Da fikk jeg faktisk vite veldig mye mer enn det jeg trodde da jeg spurte

(så nå mangler jeg bare en anledning jeg virkelig kan brife litt med kunnskapen)