Mulla meg her og Mulla meg der!

[MarianneE]

:oops: Men, hva er en mulla? :oops:

Kan noen opplyse en uviten sjel om det?

[*Shira*]

:oops: Men, hva er en mulla? :oops:

Kan noen opplyse en uviten sjel om det?

:o Du kødder nå?

[MarianneE]

:o Du kødder nå?

nei....... :oops:

Veit det er en tittel, men veit liksom ikke helt hva slags.

[*Shira*]

Kan jo hende det er meg som er helt på jordet. Men når jeg hører ordet mulla tenker jeg på mullah Krekar?

[Fakse]

En mulla er en muslimsk religiøs leder. De har ofte langt mere makt enn det vi er vant med at religiøse ledere i vesten har. En kan se en viss parallell til de skriftlærde en leser om i bibelen (tenker her på maktposisjon). Noe av årsaken til det er at Koreanen er svært viktig i hverdagslivet til muslimer, og inneholder regler (som mullaen er den eneste i et tradisjonellt muslimst landsbysamfunnsom kan lese og tolke) for hvordan hverdagen skal leves. Enkelte mullaer har også fungert som "medisinmenn" uten at den medisinske udanningen har vært særlig dominerende.

[Gjest Lampeskjermen]

Hentet fra "the worlds religions":

Mullah= A persian form of an arabic word which means a "teacher" og "scholar"- an exponent of the sacred law of Islam.

Lampeskjerm

[MarianneE]

En mulla er en muslimsk religiøs leder. De har ofte langt mere makt enn det vi er vant med at religiøse ledere i vesten har. En kan se en viss parallell til de skriftlærde en leser om i bibelen (tenker her på maktposisjon). Noe av årsaken til det er at Koreanen er svært viktig i hverdagslivet til muslimer' date=' og inneholder regler (som mullaen er den eneste i et tradisjonellt muslimst landsbysamfunnsom kan lese og tolke) for hvordan hverdagen skal leves. Enkelte mullaer har også fungert som "medisinmenn" uten at den medisinske udanningen har vært særlig dominerende.[/quote']

Takker!

som takk!

[*Shira*]

Ok, da var jeg ikke helt på jordet da :D

[Pedro]

Lynkurs i Islam, skrevet av en muslim:

Der levede en gang en dansk filosof, der hed Piet Hein, og som skrev et såkaldt 'gruk' med titlen 'Før bogsæsonen'. Det lyder sådan her:

Der skal helst være dumheder i en bog, for at også de dumme skal synes, den er klog. Piet Hein kan meget vel have skrevet dette gruk efter at have læst Koranen. Det er nemlig en kendsgerning, at denne bog, som danner grundlag for hele den muslimske kultur, er fuld af dumheder og usandheder.

Spørgsmålet er så, om alle de folk, der alligevel synes, Koranen er en klog bog, synes sådan, fordi de var dumme som udgangspunkt - eller om de simpelt hen er blevet dumme af at læse bogen?

Pakistans præsident, Musharraf, var inde på samme emne, da han 17. februar i år ved et møde i Den Islamiske Konferenceorganisation (IOC) i Islamabad udtalte: »Muslimer er de fattigste, mest underprivilegerede, mest usunde og mest uvidende folk i denne verden«.

Musharraf, der forsøger at styre et land, der til dels stadig kontrolleres af talebaner, ved også, at indgangsvinklen til at rette op på dette problem hedder undervisning og oplysning, og foreslog derfor oprettelse af en forskningsfond med henblik på højnelse af videnniveauet i de muslimske lande.

Et hårdt tiltrængt initiativ, når man betænker, at muslimske lande gennemsnitligt bruger sølle to procent af deres bruttonationalprodukt (BNP) på undervisning og sundhed. Til sammen! En konsekvens af dette er bl.a., at ud af hele verdens videnskabsfolk er kun en procent muslimer!

Men før vi muslimer kan blive klogere, er vi nødt til at afklæde os de falske data, som Koranen desværre er så rig på. Lad os starte.

Det er ikke korrekt, at der kun findes syv planeter (Koranen 2-30, 17-45, 65- 13). Alene i vort mælkevejssystem findes der milliarder af sole og planeter, hvoraf de største af os jordboere opfattes som stjerner. Men de indgår alle i egne systemer og er ikke sat på 'himlen' af Allah for at pynte denne (37-7) eller for at tjene som navigationsmiddel for os jordboere (6-98).

Stjernebillederne er heller ikke skabt af Allah (25-62), men er tilfældige konstellationer af (nogle af) de planeter, der kan ses med det blotte øje fra Jorden. Og nej, Solen er ikke i kredsløb (36-39, 36-41, 39-6), og det er ikke Allah, der står bag vekslen mellem nat og dag (6-97, 39-6); denne vekslen skyldes, at Jorden roterer om sig selv og om Solen.

Det er heller ikke Allah, der sørger for hverken regn eller hagl (6-100, 24- 44, 30-49), og Allah lader (heldigvis) heller ikke regnvandet blive i jorden (23-19). Der er tale om et kredsløb, hvor Jordens overfladevand kontinuerligt fordamper og stiger til vejrs, hvor det efterhånden atter fortættes i form af regnskyer og falder som nedbør.

Desværre holder Allah heller ikke (altid) denne nedbør tilbage (22-66), hvilket ellers kunne spare os for de stadig hyppigere oversvømmelser.

Og nej, Allah har ikke skabt bjergene for at forhindre jordskælv (16-16, 21-32, 31-11); jordskælv opstår jo netop ved, at bjergkæder gnider mod hinanden, hvorfor risikoen for jordskælv er ringe i f.eks. Danmark.

Endelig er Jorden ikke flad (13-4, 15-20, 50-8, 51-49, 79-31, 88-21, 91-7); det kan f.eks. konstateres ved at købe en globus.

Alene ud fra ovenstående eksempler er det indlysende, at Koranen er forfattet af mænd med et niveau af 'viden', der svarer til, hvad man kunne forvente i et ørkenland i nærheden af ækvator for ca. 1.500 år siden.

Det bedste eksempel på forfatternes indskrænkethed er måske den såkaldte fastemåned, ramadanen: For det første er der jo ikke tale om egentlig faste - 'kun' afholdelse fra føde fra solopgang til solnedgang.

Det betyder, at en muslim i Finnmarken højst bliver 12 år, for når ramadanen falder om sommeren, vil midnatssolen sætte en effektiv stopper for alt muslimsk liv. Men de gamle arabere var åbenbart ikke særligt berejste og vidste intet om, at dagslængden varierer, jo længere bort man kommer fra ækvator.

Men indtil da undlader vi muslimer altså at spise i dagtimerne, med det resultat at vi grovæder lige inden sengetid, fordi vi er ved at dø af sult. Dette er forklaringen på, at mange muslimer faktisk tager på i ramadanen:

En af de mere effektive måder at blive fed på er nemlig at spise umiddelbart inden sengetid. En metode, der f.eks. benyttes af japanske sumobrydere.

Og det er da også en kendsgerning, at overvægt er et langt større problem blandt muslimer end danskere; eksempelvis forekommer den fedmerelaterede gammelmandssukkersyge ti gange hyppigere blant pakistanere i Danmark end i befolkningen i øvrigt! Og nu vi er ved fortæringsregler, må vi muslimer altså kun indtage kød fra bestemte dyr, hvis en skægget mand har mumlet en religiøs sætning, alt imens dyret halalslagtes ved halsoverskæring. (I Danmark har myndighederne dog gjort denne slagtemetode en kende mindre bestialsk ved at forlange, at dyret bedøves forinden).

Men derudover må vi ikke drikke alkohol (2-220, 5-91), hvilket er meget uheldigt, da adskillige undersøgelser viser, at en-to genstande dagligt reducerer bl.a. hjerte-kar-sygdomme med 30-40 procent! (Heldigvis må vi alligevel gerne drikke vin ifølge 16-68, 78-33, 83-26 og 47-16 - forvirringen er total!).

Hvem Koranens forfattere end måtte være (vi ved, at det ikke kan være Muhammed, som var analfabet (29-49)), så havde de afgjort ikke meget tilovers for kvinder: For det første henvender Koranen sig udelukkende til mænd, hvorimod kvinder kun omtales! Mænd har forrang for kvinder (2-229), og det er en skam at føde en pige (16-60). Men når skaden så er sket, er det alligevel Allah, der har skænket kvinden til manden på lige fod med kvæg og marker (2-224, 3-15, 16-73, 42-12).

Mændene har ansvaret for kvinderne, som til gengæld bare har at være lydige; gør de 'oprør', påbydes mændene at straffe dem ved først at nægte dem sex og siden hen på anden vis (4-35). Gør kvinderne noget 'usømmeligt', skal mændene lukke dem inde, til de dør (4-16). Hva sømmelighed angår, har mænd ret til sex med både sine (op til fire) koner (4,4), kvindelige tjenestefolk og krigsfanger (23-7, 70-31). Juridisk arver kvinder kun det halve i forhold til mænd (4-12, 4-177), ligesom der skal to kvindelige vidner til at opveje ét mandligt (2-283).

Koranens forfattere sidestillede altså kvinden med et overordnet husdyr og vidste heller ikke meget om kvindens anatomi. Eksempelvis mente de, at sex med menstruerende kvinder var skadeligt (2-223). De anede ikke, at menstruationsblod intet har at gøre med 'renselse', men tilføres underlivet i forbindelse med ægløsningen for at gøre livmoderens indervægge bløde og svampede, så et eventuelt befrugtet æg kan ligge blødt og beskyttet. Sker der ingen befrugtning, udstødes både æg og blod.

Men helt gal er den muslimske logik omkring tildækningen af kvinder (33- 60): En undersøgelse i fjor foretaget af danske læger viste, at 85 procent af de muslimske kvinder i Danmark lider af mangel på vitamin D (solskinsvitaminet), simpelt hen fordi de aldrig får sol. Allah har altså skabt universet og alt levende, herunder mennesket.

Dette menneske skal have vitaminer, som det bl.a. får fra solen. Men halvdelen af menneskene (kvinderne) må ikke få dette vitamin. I Danmark kompenserer de muslimske kvinder for dette ved enten at lide, købe vitamin D-tilskud (udviklet og markedsført af vantro) eller gå i solcentre (udviklet og drevet af vantro)!?! For at være kvindelig muslim skulle man synes, at man må være enten tvunget dertil eller dybt enfoldig.

For mens muslimske mænd trods alt kan se frem til at hygge sig med masser af sortøjede jomfruer i paradis (37- 49, 38-53, 44-55, 55-57, 55-71, 56-23, 56-37, 78-34), er denne forjættede fornøjelse til at overskue for en kvinde - medmindre hun da er lesbisk, men så kommer hun slet ikke i paradis.

Mens ovenstående forhold gør os muslimer til vanskeligt indpasbare særlinge i et oplyst samfund med ligestilling og demokrati, er det trods alt Koranens holdninger over for ikkemuslimer, der er den væsentligste anstødssten for integrering af muslimer i vestlige samfund: Det er naturligvis et problem at leve sammen med ikkemuslimer, når vi påbydes at dræbe og uddrive dem (2- 192, 9-5), at forfølge dem (4-105), at bekæmpe dem (8-40, 9-29, 9-41, 9-44, 9-123), at slå dem over deres halse (8-13), at fornedre dem (58-6) og at tilintetgøre dem (7-183), fordi de er vore åbenbare fjender (4-102).

Ja, bare det at være venner med ikkemuslimer er forbudt for os (3-29, 3- 119, 4-90, 4-140, 4-145, 5-52, 5-58, 11-114). Faktisk må vi ikke engang adlyde dem (3-150, 25-53, 33-49).

Ja, i bund og grund må vi kun adlyde muslimer (3-79). Og vi må selvfølgelig slet ikke gifte os med vantro (2-222, 5-6). Hvis vore egne familiemedlemmer skulle bortvælge islam, er vi nødt til at slå hånden af dem (9-23). Desuden slår Allah hårdt ned på afhoppere (2-118, 3-86, 3-107, 6-158, 9-74, 16-107, 41-42). Og det er Allah, der har fået os til at hade de vantro (49-8), og Allah straffer os, hvis vi ikke bekæmper dem (9-39).

Endelig er det islams intention at besejre alle andre religioner (9-33, 48-29). Værsgo at skylle! Lad os kalde en spade for en spade: Folk der forbeholder sig retten til at fastholde og praktisere ovenstående holdninger, forbud og påbud, er racister. Hverken mere eller mindre. Og det kan naturligvis ikke tolereres i et samfund, der skal fungere som et nogenlunde hele.

Derfor er det bydende nødvendigt, at muslimerne tager sig alvorlig sammen og indser, at Koranen intet har med en eventuelt gud at gøre, men er verdens største bedrag og skrevet af enfoldige arabiske mænd med det formål at opnå og fastholde magt.

Hvordan nu det? Jo, i de samfund, hvor Koranen blev til - lang tid før der blev tænkt på demokratiet - var der to gængse metoder til at gribe og fastholde magten: Der var den romerske model med et stærkt politi og militær, som tvang befolkningen til at adlyde kejserens lov. En meget dyr metode.

Og så var der den uendeligt mere snedige 'fattigrøvsmodel', hvor man spillede på befolkningens ufattelige overtro og uvidenhed: Man skrev en lov og forklarede, at Gud ville tage sig af at straffe eventuelle dissidenter. Skide smart! Og skide effektivt, for det er den mekanisme, der stadig virker i den muslimske verden i dag, hvor tiden af samme grund har stået stille lige siden, og hvor befolkningerne er så uoplyste, at de end ikke tør gøre oprør af frygt for guds straf.

Som eksempel på denne stadig eksisterende enfoldighed blandt muslimer bør nævnes en nylig opinionsmåling blant palæstinenserne, der viste, at de - når og hvis de får deres egen demokratiske stat - straks ville stemme demokratiet bort igen og indsætte et præstestyre efter iransk model!

For man skal ikke være blind for, at formålet med at tvinge folk til at læse Koranen lige netop er at indgyde en ufattelig gudsfrygt (3-176, 39-24, 5-58) i læseren. Og det er præcis dét, der sker på skoler overalt i den muslimske verden - og i danske koranskoler! Den danske udgave af Koranen er på ca. 900 sider (og nej, det er ikke, fordi bistandsloven er inkluderet).

På disse sider trues læseren med »guds straf« ikke færre end 470 gange! At udsætte mindreårige for den slags er ren hjernevask og burde ikke være tilladt.

Vi muslimer er nødt til at erkende, at dengang vi (eller vore forældre) besluttede at forlade vores muslimske fædreland og rejste 3.000-7.000 km for at komme til et vestligt land med langt bedre livsbetingelser, ja så rejste vi samtidig nogle hundrede år frem i tiden til et samfund, hvor man for længst havde forkastet al religiøs tågesnak, gjort religion til en privatsag og opbygget et moderne, sekulært samfund med rettigheder, friheder og ansvar for det enkelte individ. Kort og godt mulighed for personlig selvudfoldelse.

Vi muslimer må indse, at livsbetingelserne i f.eks. Danmark er bedre end i Kurdistan, Pakistan og Somalia, fordi der hér er tale om et sekulært samfund. Og vil vi tage aktiv del i dette samfund, kan vi altså ikke samtidig rende rundt og insistere på vore utidige, religiøse normer. Vi må undsige vore middelalderlige imamer, og vi må lade vore døtre gå frit omkring uden at være iklædt et tøjfængsel, der med skrigende tydelighed signalerer, at de absolut ikke er en del af samfundet. Vi udgør ca. 4 procent af befolkningen i Danmark, men næsten 40 procent af alle kontanthjælpsmodtagere er muslimer. Det holder ikke i længden.

I debatten op til sidste folketingsvalg fik vi et vink med en vognstang:

Danskerne er efterhånden lidt trætte af at huse en hurtigt voksende befolkningsgruppe, der insisterer på at leve i et passivt parallelsamfund og tilsyneladende kun går rigtigt op i at tvangsgifte hinanden med det formål at få hele familien/landsbyen herop.

Hvis ikke vi muslimer snart indser, at vi ikke kan både blæse og have mel i munden, men må bekende os til det samfund, vi er indvandret i, er jeg bange for, at det ender grueligt galt.

Så langt Khalid Hassans kronikk i Politikken.