hvordan forlater man en man er glad i?

[Gjest Anonymous]

Jeg har vært samboer med noen i fem-seks år nå og har på en måte blitt avhengig av han både følelsesmessig og økonomisk. Jeg har derimot lenge visst at han ikke er den jeg er ment å stifte familie med osv. Det er en håpløs situasjon for jeg er jo så glad i han og jeg hater tanken på å såre han. Vi har det også veldig bra sammen, vi er gode venner og vi har felles interesser, men jeg er ikke tiltrukket av han. Jo mer jeg utsetter bruddet jo vanskeligere blir det. Han maser om å få barn og jeg vet med meg selv at det er noe som jeg ikke vil. Hvordan er den beste måten å avslutte ett forhold på??? Jeg er faktisk ganske sikker på at jeg vil tåle et brudd nesten dårligere enn han og ødelegge meg selv med dårlig samvittighet.....

[Gjest Jeremias]

Hverken du eller han er tjent med at dere kaster bort tid på noe som aldri blir bra.

Det verste jeg hører er folk som blander inn økonomi som et argument for å fortsette. Da er man veldig nær noe som heter prostitusjon...

[Ann Forup]

jeg har lidt svært at følger dig her synes du modsiger dig selv, hvorfor blev du sammen med ham for 6 år siden ? var du forelsket da ?

hvis du er glad i ham og har det fint i hans selvskab ja så kan du jo være at du elsker ham, forelskes og det med at det kilder i maven er jo noget som går over i løbet af nul og niks...

hvad er det som gør at du er så sikker på at det ikke er ham som er ret for dig ? har vist flere spørgsmål en svar, men du lyder usikker på mig :D jeg har også samboer på 6 året jeg elsker ham og vi er fine for hinande skal ha en lille gutt her de næste par uger men det suget i maven jeg havede i starte det er da længs forsvundet, men vi passer perfekt sammen ler, gråter, og gør faktisk alt sammen en rigtig kammarat, livsledsager, og god elsker og det er jo det ens samboer skal være ikke ?

gå lidt i tænke boxen før du gør dine valg og lykke til uanset hvad du vælger.....

[Gjest Hilde K S]

Enig med Ann. Synes det høres ut som de fleste forhold som FUNKER jeg ; du er glad i han og dere er gode venner. Hva mer forventer du ?

Du kan gå ut og finne den store kjærligheten, men dersom du tror det er en som du er forelsket i hele tiden i mange år tror jeg ikke du finner den.

[Gjest Anonymous]

Hei du

Jeg syntes du skal følge magefølelsen din. Du må bare sette deg ned med han og forklare at dette ikke funker. Forsøk å gjøre det på en måte som får han til å forstå at du er glad i han, men at du ikke er tiltrukket av han. Syntes svarene du får er ganske idiotiske. Selvfølgelig skal du være tiltrukket av samboeren din, å være tiltrukket og forelsket er to vidt forskjellige ting og jeg regner med at du ikke tror du vil være forelsket resten av livet...

Jeg fikk samme svaret som deg av mine venner når jeg spurte og jeg fulgte IKKE min egen magefølelse og nå sitter jeg her gift på syvende måned men med samme følelse som deg...

Nei, stol på deg selv og gjør det så smertefritt som mulig, men gjør det.

Både du og han fortjener å leve sammen med en man er både tiltrukket av og verdsettes som kjæresten sin.

Lykke til!

[Bridget]

Er enig med Gjest såsant du er sikker på at dette ikke er noe å satse videre på. Da er det bedre å bryte før man bedrar hverandre eller andre fæle ting og fortsatt kan skilles på en noenlunde skikkelig måte med respekten for hverandre i behold.

MEN ville ikke fulgt rådet om å si "du ikke er tiltrukket av han mer" - det må være et slag i fjeset av dimensjoner. Ordlegg deg pener - si du er veldig glad i han, men at det er mer som en venn eller noe sånt.

Men, tenk deg godt om først så du ikke gjør noe du angrer!

[Gjest Anonymous]

Takk for alle svar!

Jeg kan jo si at jeg var forelsket i han den første tiden, men jeg var også i en veldig sårbar tid i livet mitt hvor jeg trengte han. Samtidig klarer jeg ikke å riste av meg følelsen av at jeg kaster bort livet mitt...Når det gjelder økonomien min så er dette et av de store tæringsgrunnlag i denne saken fordi jeg er student på tredje året og tjener lite. Han overtalte meg til å ikke søke om studielån dette året fordi han mente vi ikke trengte det og det får meg til å føle meg..... ja som en prostituert, og da mener jeg det er noe feil med følelsene mine.....