Fortvilet...

[Gjest Haugtussa]

(Vet ikke helt hvor dette passer jeg, men jeg setter det her.)

Jeg husker da jeg var 14 år gammel. Jeg hadde sex med ei venninne. Vi eksperimenterte og lekte oss. Bare på gøy, det var deilig. I ettertid fantaserte jeg ofte om jentesex. Og jeg var livredd for å være lesbisk. Men så gikk mine fantasier over til å dreie seg om gutter. Jeg tenkte "Ja. Jeg er normal." Jeg har hatt masse kjærester, og elsker sex. Frem til nå har jeg hatt et normalt forhold til homofile, det angår meg liksom ikke.

For ca en mnd siden ble jeg hodestups forelsket i Hanne.

Jeg har ofte vært i tvil før, "er jeg forelsket i gutten min, egentlig?". Nå vet jeg, jeg var aldri forelsket. Jeg ante ikke hva det innebar. Det dreier seg ikke om sex, om å ha lyst på. Det er faen ikke det det handler om! Det handler om HENNE. Håret hennes, som er deilig mokkabrunt. Mykt. Stemmen hennes. Og når hun synger... Jeg greier ikke å oppføre meg når jeg er i samme rom som henne, blir helt utafor. Alt, absolutt hele min hverdag dreier seg om henne. "Skal jeg ut i kveld? Nei, kanskje hun er der. Men da MÅ jeg." "Biblioteket i kveld. Jeg vet hun er der. Tilfeldig treffe henne." Jeg planlegger hele dagen min sånn. Og jeg føler meg så liten, så stygg, så teit. For der står hun og er ubeskrivelig.

Er det sånn det er å være forelsket? Kan noen fortelle meg, er jeg forelsket?

For hvis det er slik, da...da orker jeg ikke mer. JEG er ikke lesbisk. Alle andre kan godt være det, men ikke jeg. Jeg tør det ikke! Vil ha et normalt liv med mann og barn. Mine foreldre ville forstå, de ville ta det pent. Mine venner -selvfølgelig ville de være like glad i meg. Min ex (-som jeg ligger med (-for jeg liker jo sex (-HÆ?))) -ville nok blitt lei seg, men altså...

Med gutter er det sånn: Jeg vil at de skal ta på meg. Blir dritkåt. Men - det spiller egentlig ikke så stor rolle HVEM som tar på meg. Uff, dette høres jo sykt ut...

Med Hanne er det sånn: Jeg vil at HUN skal ta på meg. Være god mot meg. Men mest av alt at HUN skal ha det deilig. I mine fantasier ser jeg ansiktet hennes i det det går for henne, de søte leppene hennes...nytelsen.

Det hender at jeg ikke får puste. Når fortvilelsen tar over. Det er bare KAOS, jeg skjønner ingen ting.

Jeg er 19 år, bare så det er sagt. Kan noen hjelpe meg? Si noe fornuftig?

Jeg orker virkelig ikke mere.

[Morlock]

Høres deilig ut... Som en forelskelse

[Gjest Mzfire]

Nå kjenner ikke jeg deg, men det høres ut som om du kan være bifil. Mange som er det, og mulig det er det du er. Det vet bare du selv.

Høres ut som om du er ulykkelig forelsket.

Håper du finner ut av deg selv og får det bra med deg selv

[Ann Forup]

hei du

du lyder nu som om du er forelsket..

hvorfor ikke lesbisk ? er der noget galt i det ? vil nok sige du lyder jo som om du mere er bisexuel og det er der ingen skam i, hvad ander siger tænker skal du bare give blaffe i, vi lever i det 2000 århundrede hvor alle kan få lov at gør som de selv vil, du bliver ikke brændt på bålet...

måske du skulle snakke med andre lesbiske/bisexuelle det er ofte vanskelig at opdage det, min veninde fortalt mig at hun var det da hun var godt over 25 hun var bange for at jeg ville opføre mig anderledes ikke give hende et knus eller gå med hende ud og danse, jeg fortalt hende at jeg havede da haft mistanke længe og bare ventede på at hun selv ville komme sig ud af skabet, hun er min veninde og uanset hvem hun ligger med om det er kvinde/mand kommer ikke vores venskab ved, så prøv at komme til enighed med dig selv så vil alt gå, oftes er det forældre som tager det værst desværre.....

ønsker dig lykke til

ps vær glad for du stadig er så ung du har livet for dig tænk at gå med indestængte føelser i en mands alder før man gør noget med det...

[Gjest Haugtussa]

Men jeg vet det ikke er noe galt i å være lesbisk, har alltid vært åpen om sånt selv, alltid sagt at jeg ikke har noe mot de. Jeg vet det er normalt, at det ikke er noe å skamme seg over. Jeg vet alle rundt meg vil godta meg som jeg er, uansett.

Jeg vil bare ikke!!! Alt raser liksom sammen...dette passer ikke inn i planene mine. Håpet er at jeg er bi. For forelskelser går jo over, ikke sant? Og da kan jeg vel bare ha det vondt en stund, helt til jeg forelsker meg i en gutt.

Kommer fra et lite sted, og dette året befinner jeg meg på et enda mindre, mer lukket sted. Gjør ikke akkurat saken lettere.

Og så er jeg så redd for å ta feil? Hva om jeg går ut og sier at jeg er lesbisk, og så ombestemmer jeg meg?

Vennene mine...klart de vil forstå, med vil de sove i samme seng som meg? Vil de fortsatt si at de elsker meg? Gi meg en klem? Danse rundt i trusa med meg? Vil de lure på om jeg smugtitter? Vil de tenke på alle de gangene vi har dusjet sammen?

Og Hanne...hva er sannsynligheten for at hun er lesbisk/bi? Lik null. Jeg vet det, for hun er en av mine beste venninner. Jeg ser henne veldig skjelden, heldigvis... Hva er i det hele tatt sannsynligheten for at noen jeg noen gang vil ha, også vil ha meg?

Jeg vil så gjerne elske og bli elsket tilbake...

[Ann Forup]

ja du har ret forelske går væk men der kan jo komme ander kvinder ind i dit liv med tiden, hvis du tvivler en masse så prøv det af, elsk med en kvinde og find ud af om det er dig eller ej, holder jo ikke at gå rundt med tvivlen resten af livet...

[Kevin]

Det må v¿re en fryktelig vanskelig situasjon... Har ingen tips, annet enn at innerst inne så vet du svaret på det du sp¸r om... du må bare lytte til kropp, sjel og hjerte... Det er DU som må ta tak i situasjonen og finne ut av dette. Uansett er jeg sikker på at du vil velge den rette l¸sningen på problemet.

Lykke til! :D

[Bridget]

Stakkars deg! *stor klem* Dette høres ikke lett ut!

Jeg har dessverre ikke noe hjelp å komme med, men kanskje du kan finne noe som kan være til hjelp på sidene til landsforeningen for lesbiske og homofile? http://www.llh.no/

[Jinx]

Hei

Tror ikke du skal ta det så tungt jeg..

Det er ikke så uvanlig at kvinner blir betatt av andre kvinner,

man trenger ikke være hverken bifil eller lesbisk for å bli det !!

Du er tydligvis betatt av denne jenta..

Men det vil sannsynligvis gå over..

De fleste venninder jeg har (inkl meg selv) har eksperimentert

med "jentesex" i ung alder.. Å det er HELT NORMALT !

Man kan iallefall ikke plutselig bli lesbisk, selv om det er blitt ganske

så trendy med "jentekos"..

Kanskje du bare er på desperat jakt etter litt kjærlighet ??

[Gjest Duchess]

For det første så er det ditt eget valg hvem du velger å dele seng med, og ingen andre har noe med å legge seg opp i det- ingen andre har heller krav på å få vite det- du kan holde det helt for deg selv !

Jeg løper ikke rundt og forteller alle mine nye bekjentskaper at jeg er bifil, før gjorde jeg det fordi jeg følte at de hadde en slags "rett" til å vite det, men det har de ikke.

Det er min egen sak, det plager meg ikke, jeg skammer meg ikke over det, jeg føler bare ikke for å kringkaste det for allmennheten lengre.

Familien min vet det- de liker det ikke, men de godtar det.

Kjæresten min vet det og han får ikke akkurat brekninger av det

Noen vet det, andre vet det ikke, faller det naturlig, forteller jeg det .

Ja, du kan oppleve at noen jenter trekker seg unna fordi de er redde du skal legge an på dem.

Hvorfor skulle du det? de er vennene dine, og du tenner da ikke på alle du heller !

Det blir deres tap i tilfelle....

Du trenger ikke si noe om det, om du velger å prøve jentesex for å finne ut om det er noe for deg blir helt opp til deg og du kan holde det for deg selv.

Om du finner ut at det er lesbisk du er, bruk god tid på å informer vennene og familien din, forklar dem at det ikke betyr at du forandrer deg- du er fortsatt den samme!