Sønnen min fremstår som bortskjemt (overfor meg)

[AnonymBruker]

Sliter litt med sønnen på 11 år for tiden. Han har kommet i en fase der han ikke er takknemlig for noe, er anmasende og både forlanger og forhandler/kverrulerer. Jeg vet snart ikke min arme råd for hvordan takle dette. Han oppfører seg ikke dårlig overfor andre, det er kun overfor meg.

Eksempler kan være at han vil ha noe nytt. Reise i slalombakken, på svømming, o.l. Leker, spill, mobiltlf, nye ski, o.l. Og det skulle helst skjedd igår. Kom igjen mamma, mammaaa, MAMMA!!! JEG VIL/SKAL HA SÅNN FORDI BLA BLA BLA.

Jeg finnes ikke ettergivende. Har jeg sagt nei, så mener jeg det. Og er konsekvent. Forklarer at vi har ikke råd akkurat nå, fordi sånn og sånn. Men da klikker han, og jeg får høre hvor dårlig mamma jeg er, og at han får/har et så dårlig liv, osv osv. Sur, tverr og "vanskelig" oppførsel resten av dagen/kvelden. Og så er det en ny episode neste dag.

Han er ikke slik overfor sin far når han er der (vi er skilt).

Råd tas imot med stor takk!!

Anonymkode: 848d9...589

[AnonymBruker]

Her er det en 8-åring OG en 12-åring som er slik, begge to. Annenhver setning som kommer ut av munnen på dem er klaging.

Har ikke andre råd enn å fortsette å være konsekvent. 

Vet du om noe gjøres annerledes av far siden han ikke er slik?

Anonymkode: 5f6fe...57c

[AnonymBruker]

Fortsett å vær konsekvent og ikke gi etter. Han tester deg og gir du etter når du har sagt nei har du det gående. Det er kjipt nå, men det går over og han kommer til å takke deg når han blir voksen.

Anonymkode: 02ef9...bf6

[AnonymBruker]

AnonymBruker skrev (14 minutter siden):

Her er det en 8-åring OG en 12-åring som er slik, begge to. Annenhver setning som kommer ut av munnen på dem er klaging.

Har ikke andre råd enn å fortsette å være konsekvent. 

Vet du om noe gjøres annerledes av far siden han ikke er slik?

Anonymkode: 5f6fe...57c

Far er strengere/bryskere i væremåten. Sønnen "tør ikke" mase og klage like mye overfor han.

Anonymkode: 848d9...589

[Tatja]

En mors lott? Iallfall er det slik hos oss også, med yngste på straks 11. Hun er så frekk og motbydelig mot meg til tider, at folk reagerer. Er forhåpentligvis bare en fase, men den har vært lang her iallfall. 

[Gjest Dævendøtte]

Hadde aldri tillatt at ungene hadde snakket sånn til meg.

Verken bonusbarn eller egne barn har holdt på sånn. De blir kuttet tvert, både av meg og pappa. 

Moren til bonusbarna får kjørt seg mer, men hun gjør stor forskjell på ungene. Sønnen får det han ønsker om han maser på rett måte, mens datteren får ikke noe som helst. Som bonussønn sier her i huset, spiller han kortene sine riktig, får han alt han peker på hos mor. 

[AnonymBruker]

AnonymBruker skrev (1 time siden):

Far er strengere/bryskere i væremåten. Sønnen "tør ikke" mase og klage like mye overfor han.

Anonymkode: 848d9...589

Da må du nok bare være enda fastere. Ikke gå inn på diskusjon eller starte noen forhandling. Jeg synes heller ikke at man skal trenge å si at man ikke har råd, det spiller ingen rolle hva andre andre får, man får aldri akkurat det samme som andre.

Han tester nok dere begge, men deg litt ekstra fordi du ikke har den faste formen til far, som kutter ham av tvert. Han tenker at han kanskje har litt mer alburom hos deg, og sjanse for å nå frem. 

Anonymkode: 5f6fe...57c

[AnonymBruker]

Det er foreldre som gjør barn bortskjemte.

Anonymkode: 20e1a...02f

[Kenelz]

3 minutter siden, Dævendøtte said:

Hadde aldri tillatt at ungene hadde snakket sånn til meg.

Verken bonusbarn eller egne barn har holdt på sånn. De blir kuttet tvert, både av meg og pappa. 

Moren til bonusbarna får kjørt seg mer, men hun gjør stor forskjell på ungene. Sønnen får det han ønsker om han maser på rett måte, mens datteren får ikke noe som helst. Som bonussønn sier her i huset, spiller han kortene sine riktig, får han alt han peker på hos mor. 

👏🏼👏🏼👏🏼

Man belønner ikke dårlig oppførsel, men gir konsekvenser. Kaller han deg for dårlig mamma for noe så smått så greit, ingen mobil og tv resten av dagen. 😉

Du skal heller ikke forhandle med barnet. Du er sjefen! Sett ned foten! 

[AnonymBruker]

Kenelz skrev (1 minutt siden):

👏🏼👏🏼👏🏼

Man belønner ikke dårlig oppførsel, men gir konsekvenser. Kaller han deg for dårlig mamma for noe så smått så greit, ingen mobil og tv resten av dagen. 😉

Du skal heller ikke forhandle med barnet. Du er sjefen! Sett ned foten! 

Den autoritære barneoppdragelsen går visst aldri av moten 🙈

Anonymkode: 368f5...18d

[Kenelz]

Just now, AnonymBruker said:

Den autoritære barneoppdragelsen går visst aldri av moten 🙈

Anonymkode: 368f5...18d

Nei, men så er jeg halvt latinsk og har vokst opp med å respektere foreldrene mine. Det samme går det for mine barn og vet du hva? De oppfører seg og har mer enn nok tillit å snakke ut om ting. 

Foreldre skal vær autoritære og ikke bli herset med av små barn. 

[Gjest Dævendøtte]

AnonymBruker skrev (Akkurat nå):

Den autoritære barneoppdragelsen går visst aldri av moten 🙈

Anonymkode: 368f5...18d

Heldigvis. Unger skal lære at det ikke er greit å sutre, mase, grine, slå med dører eller hisse seg opp fordi de ikke får en mobil til 8000 kr eller et nytt spill til tusenlappen sånn helt uten videre.

Voksenlivet er ikke en dans på roser, de må lære å oppføre seg som folk etter de har blitt så store at de forstår når de blir snakket med og til. 

[AnonymBruker]

‘DEN AUTORITÆRE FORÆLDER

Den autoritære forælder ville typisk sige, at hvis ikke barnet slukker fjernsynet nu, så får barnet ingen aftensmad. Forældre med denne opdragelsesstil er rigtig gode til at skabe struktur og regler, som barnet skal overholde, men de er til gengæld ikke gode til at skabe nærvær og tryghed for barnet.

Autoritære voksne er krævende og kontrollerende forældre og er samtidig ofte distancerede. De har en tendens til ikke at være så opmærksomme på barnets behov. Regler bliver sat op uden diskussion eller forklaringer, og forældrene forventer, at instrukserne følges uden klager eller spørgsmål. De vil have, at deres barn skal adlyde og være artigt.

Børn af meget autoritære forældre er gode til at adlyde, men de har ikke lært at blive selvstændige og at tage initiativ, for de regner ikke med, at deres mening tæller. Derfor kan de få det rigtig svært. De kan fx opleve angst, opgivenhed eller meget aggression, frustration og skamfølelse’

 

Anonymkode: 368f5...18d

[Lønnesirup01]

Nesten alle barn/tenåringer utagerer litt i den alderen, og presser tilbake, så jeg ville ikke nødvendigvis sett det som et tegn på at dere har skjemt ham bort. 

Men alle skal også bli satt på plass. Det er også en del av å være (begynnende) tenåring - at foreldre setter ned foten. Jeg blir ofte matt av foreldre som skal forstå seg i hjel på tenåringsfasen, og tror de er gode foreldre fordi de vet hvordan barna har det, og gir dem rom for å utagere.

Det gjelder spesielt skilte foreldre, som ofte får dårlig samvittighet når de bare har "negativ" tid med barnet sitt når de er sammen. Denne diskusjonen har jeg hatt med mannen, som har barn fra et tidligere ekteskap. Han gir etter igjen og igjen, for de må jo ha det hyggelig "når de først er sammen". 

Det høres ut som du er flink til å være konsekvent, og det får du bare fortsette med. Det er bare å ha i bakhodet at dette handler om der han er nå, og ikke deg. Og han er nok like sur mot far, selv om det kanskje ikke eskalerer like mye der. 

 

[Lønnesirup01]

AnonymBruker skrev (3 minutter siden):

‘DEN AUTORITÆRE FORÆLDER

Den autoritære forælder ville typisk sige, at hvis ikke barnet slukker fjernsynet nu, så får barnet ingen aftensmad. Forældre med denne opdragelsesstil er rigtig gode til at skabe struktur og regler, som barnet skal overholde, men de er til gengæld ikke gode til at skabe nærvær og tryghed for barnet.

Autoritære voksne er krævende og kontrollerende forældre og er samtidig ofte distancerede. De har en tendens til ikke at være så opmærksomme på barnets behov. Regler bliver sat op uden diskussion eller forklaringer, og forældrene forventer, at instrukserne følges uden klager eller spørgsmål. De vil have, at deres barn skal adlyde og være artigt.

Børn af meget autoritære forældre er gode til at adlyde, men de har ikke lært at blive selvstændige og at tage initiativ, for de regner ikke med, at deres mening tæller. Derfor kan de få det rigtig svært. De kan fx opleve angst, opgivenhed eller meget aggression, frustration og skamfølelse’

 

Anonymkode: 368f5...18d

Jeg tenker at definisjonen på "autoritær" varierer veldig, og har endret seg med tiden.

Det skal lite til å fremstå autoritær per dagens norske målestokk. Barneskolen er omtrent en barnehage, og det er null disiplin. En autoritær oppdragerstil anno 1950 kan kanskje få følgende du her skisserer. 

Fra samme artikkel:

"DEN EFTERGIVENDE FORÆLDER

Den eftergivende forælder (laissez faire) vil typisk sige, at det er ok, barnet ikke kommer og spiser – og vil komme ind med maden, så barnet kan spise foran fjernsynet.

Den eftergivende forælder er ofte varm, kærlig og åben for barnets behov. De kræver ikke meget af barnet og er ikke kontrollerende. De sætter få eller ingen grænser for barnet, og hvis barnet ikke hører efter, har det ingen konsekvens.

Børn, som ikke får sat grænser og derfor ikke møder en forælder, der tør at stå fast på deres mening, kan blive utrygge og opleve angst. Barnet kan nemlig ikke selv finde ud af at sætte grænserne."

Angst er resultatet for begge to, altså. 

[Skalperud]

AnonymBruker skrev (1 minutt siden):

Den autoritære barneoppdragelsen går visst aldri av moten 🙈

Anonymkode: 368f5...18d

Mine barn hadde også fått konsekvenser om de behandlet folk rundt seg dårlig. Ser venner av ungene mine som behandler mødrene som dritt, og forstår ikke at de får lov å holde på sånn.
Jeg mener det er lov å si at mamma bestemmer, og si hvordan det skal være. Videre belønne god oppførsel. Hvis barnet er frekk i munnen mens h*n sitter og gamer, ta av spillet. 
Uhøflig og frekk med middagsbordet, da går barnet fra bordet. 
Bruk mye tid på å prate med barnet om dine følelser rundt det han sier til deg, og ta tak i det hver gang. Da roper du han inn på kjøkkenet og tar praten, får ikke gå før han har skjønt hvordan man skal snakke. Dette må skje konsekvent! 
 

 

[AnonymBruker]

Lønnesirup01 skrev (1 minutt siden):

Jeg tenker at definisjonen på "autoritær" varierer veldig, og har endret seg med tiden.

Det skal lite til å fremstå autoritær per dagens norske målestokk. Barneskolen er omtrent en barnehage, og det er null disiplin. En autoritær oppdragerstil anno 1950 kan kanskje få følgende du her skisserer. 

Fra samme artikkel:

"DEN EFTERGIVENDE FORÆLDER

Den eftergivende forælder (laissez faire) vil typisk sige, at det er ok, barnet ikke kommer og spiser – og vil komme ind med maden, så barnet kan spise foran fjernsynet.

Den eftergivende forælder er ofte varm, kærlig og åben for barnets behov. De kræver ikke meget af barnet og er ikke kontrollerende. De sætter få eller ingen grænser for barnet, og hvis barnet ikke hører efter, har det ingen konsekvens.

Børn, som ikke får sat grænser og derfor ikke møder en forælder, der tør at stå fast på deres mening, kan blive utrygge og opleve angst. Barnet kan nemlig ikke selv finde ud af at sætte grænserne."

Angst er resultatet for begge to, altså. 

Absolutt. Ingen av dem er å foretrekke. Er man større, sterkere, klokere og god er man langt på vei. Har man det med seg og et godt mål for sin egen oppdrageradferd - for eksempel: god selvfølelse hos barnet, at barnet lærer naturlige konsekvenser av egne valg, blir selvstendig, trygg og god utvikling. Da er man langt på vei 😊 

Anonymkode: 368f5...18d

[AnonymBruker]

AnonymBruker skrev (2 timer siden):

Sliter litt med sønnen på 11 år for tiden. Han har kommet i en fase der han ikke er takknemlig for noe, er anmasende og både forlanger og forhandler/kverrulerer. Jeg vet snart ikke min arme råd for hvordan takle dette. Han oppfører seg ikke dårlig overfor andre, det er kun overfor meg.

Eksempler kan være at han vil ha noe nytt. Reise i slalombakken, på svømming, o.l. Leker, spill, mobiltlf, nye ski, o.l. Og det skulle helst skjedd igår. Kom igjen mamma, mammaaa, MAMMA!!! JEG VIL/SKAL HA SÅNN FORDI BLA BLA BLA.

Jeg finnes ikke ettergivende. Har jeg sagt nei, så mener jeg det. Og er konsekvent. Forklarer at vi har ikke råd akkurat nå, fordi sånn og sånn. Men da klikker han, og jeg får høre hvor dårlig mamma jeg er, og at han får/har et så dårlig liv, osv osv. Sur, tverr og "vanskelig" oppførsel resten av dagen/kvelden. Og så er det en ny episode neste dag.

Han er ikke slik overfor sin far når han er der (vi er skilt).

Råd tas imot med stor takk!!

Anonymkode: 848d9...589

Stå på ditt. Han er i en utprøvingsfase og trenger å bli fortalt hvordan ting henger sammen. : nei, du kan ikke få ny mobil. Du har ikke rett til å være sint på meg fordi du ikke får ny mobil da dette ikke er noen selvfølge. Den gamle fungerer fint  og ny koster mye penger. Jeg får heller ikke lyst til å gi deg noe som helst når du krever og blir sur om du får nei. Man ønsker seg og spør pent, er høflig, hjelpsom og er takknemlig for det man har. Du er faktisk heldig som i det hele tatt har fått mobiltelefon. 

Anonymkode: a1351...9f3

[AnonymBruker]

Hva med å lære ham litt om økonomi? Sett deg ned med ham og vis han husholdningens faste inntekter og utgifter, og hvor mange timer mamma jobber hver mnd. Så går du over utgifter som kino, PlayStation, klær etc. Vis han at f.eks to kinobesøk er det samme som 1-2 uker med mat. 

Barn forstår ikke "har ikke råd". De har ingenting å sammenligne med. Om han lærer litt om hvor mye ting koster, hvor mye du faktisk har i mnd på andre ting enn faste utgifter etc, så kan han bedre forstå når du sier "vi har ikke råd", istedenfor at han blir sur og tverr fordi han tror mamma er tverr og urettferdig. 

Anonymkode: 3ddfd...580

[AnonymBruker]

AnonymBruker skrev (2 timer siden):

Sliter litt med sønnen på 11 år for tiden. Han har kommet i en fase der han ikke er takknemlig for noe, er anmasende og både forlanger og forhandler/kverrulerer. Jeg vet snart ikke min arme råd for hvordan takle dette. Han oppfører seg ikke dårlig overfor andre, det er kun overfor meg.

Eksempler kan være at han vil ha noe nytt. Reise i slalombakken, på svømming, o.l. Leker, spill, mobiltlf, nye ski, o.l. Og det skulle helst skjedd igår. Kom igjen mamma, mammaaa, MAMMA!!! JEG VIL/SKAL HA SÅNN FORDI BLA BLA BLA.

Jeg finnes ikke ettergivende. Har jeg sagt nei, så mener jeg det. Og er konsekvent. Forklarer at vi har ikke råd akkurat nå, fordi sånn og sånn. Men da klikker han, og jeg får høre hvor dårlig mamma jeg er, og at han får/har et så dårlig liv, osv osv. Sur, tverr og "vanskelig" oppførsel resten av dagen/kvelden. Og så er det en ny episode neste dag.

Han er ikke slik overfor sin far når han er der (vi er skilt).

Råd tas imot med stor takk!!

Anonymkode: 848d9...589

Forklar han når han IKKE er sur og sint at du ikke har råd. 

At han er mer ufyselig mot deg kan også være at han er tryggest hos deg, litt som et lite barn som får meltdown når det hentes i bhg. 

Anonymkode: c1411...0f5