Dansk med engelsk!

[AnonymBruker]

Danskene har fler engelske ord enn oss. De bruker bla teenager, stationvagon, pink og mange fler jeg ikke kommer på nå. Men mange av ordene har de tatt de siste tiårene. De lar seg nok påvirke av engelsk litt mer enn oss.

Anonymous poster hash: d2edf...b9c

[AnonymBruker]

Men hva, konkret, er årsaken til mye engelsk i det danske språket? Er det noen som vet det?

Beliggenhet, sammenlignet med Norge?

http://sproget.dk/temaer/ordenes-oprindelse

"

Etymologien til et dansk ord fortæller os:

1. hvad ordet kommer af – dvs. hvilke former det har haft tidligere,
2. hvordan det har fået sin nuværende form og betydning, og
3. hvilke andre ord det pågældende ord er beslægtet med, nu og tidligere; det kan både være ord i dansk, men også ord i andre sprog, nærtbeslægtede, fjernere beslægtede og helt ubeslægtede fremmede sprog.

Indhold i dette sprogtema

• Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
• Arveord
• Låneord
• Fremmedord
• Folkeetymologier
• Ordenes historie afspejler menneskets historie
• Betydningsændringer
• Etymologiens elementer"

Anonymous poster hash: 39496...2b3

[Gjest Badebuksa]

Det var da ikke heller det jeg skrev. Nå får du lære deg å lese. Jeg skrev da følgende: "Hvorfor er det så mange engelske ord i norsk". Jeg skrev ikke "Hvorfor er det så mange engelske ord i norsk I FORHOLD TIL dansk?". Du svarte med "Nei, det er ikke det" da jeg spurte om hvorfor det er så mange engelske ord i norsk. Noe som også var skrevet med et ironisk preg. Vil du ha det inn med teskje? Anonymous poster hash: 97de8...fcd

Ååå, er det nå jeg skal brife med at jeg slo alle på lesetesten på skolen og fikk karakteren 6 i norsk?

Vil du ha det inn med teskje? Relativitet? NEI, det er ikke mange engelske ord i norsk sammenlignet med dansk. Som er fullstendig relevant siden jeg spurte om hvorfor det er så mye engelsk i DANSKKKKKKKKKKKKKKK. Ok?

[AnonymBruker]

http://sproget.dk/temaer/ordenes-oprindelse

"

Etymologien til et dansk ord fortæller os:

1. hvad ordet kommer af – dvs. hvilke former det har haft tidligere,
2. hvordan det har fået sin nuværende form og betydning, og
3. hvilke andre ord det pågældende ord er beslægtet med, nu og tidligere; det kan både være ord i dansk, men også ord i andre sprog, nærtbeslægtede, fjernere beslægtede og helt ubeslægtede fremmede sprog.

Indhold i dette sprogtema

• Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
• Arveord
• Låneord
• Fremmedord
• Folkeetymologier
• Ordenes historie afspejler menneskets historie
• Betydningsændringer
• Etymologiens elementer"

Anonymous poster hash: 39496...2b3

Se også låneord http://sproget.dk/temaer/ordenes-oprindelse/laneord

• • Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
  • Arveord
  • Låneord
  • Fremmedord
  • Folkeetymologier
  • Ordenes og menneskets historie
  • Betydningsændringer
  • Etymologiens elementer – en række eksempler
• Ord og bogstaver i tal
• Ordsprog
• Slang
• Ungdomssprog
• Æ, ø og å

Anonymous poster hash: 39496...2b3

[AnonymBruker]

Ååå, er det nå jeg skal brife med at jeg slo alle på lesetesten på skolen og fikk karakteren 6 i norsk?

Vil du ha det inn med teskje? Relativitet? NEI, det er ikke mange engelske ord i norsk sammenlignet med dansk. Som er fullstendig relevant siden jeg spurte om hvorfor det er så mye engelsk i DANSKKKKKKKKKKKKKKK. Ok?

Vi har også mange "engelske" ord i norsk, men de er fornorsket og derfor kanskje vi ikke så ofte tenker over at de ordene kommer fra engelsk

Anonymous poster hash: 39496...2b3

[AnonymBruker]

Vi har også mange "engelske" ord i norsk, men de er fornorsket og derfor kanskje vi ikke så ofte tenker over at de ordene kommer fra engelsk

Anonymous poster hash: 39496...2b3

http://no.wikipedia.org/wiki/Norsk#Fornorsking

"Indoeuropeiske arveord

Grunnstammen av norske ord er arveord fra indoeuropeisk. De lukkede ordklassene er de som har overlevd lengst, mens åpne ordklasser er mer utsatte for utskiftinger. De aller fleste sterke verb er arveord fordi bøyningsmønsteret ikke har vært produktivt på svært lenge. Avlyd er også såpass gammelt at de fleste ord med avlyd i bøyningsmønsteret er arveord (for eksempel å drive – dreiv).

Lånord

Utdypende artikkel: Lånord

Språksamfunn låner ord fra mer prestisjefylte språksamfunn via tospråklige talere. Studier av lånord i norsk speiler dermed samfunnsmessige forhold i Europa opp gjennom hundreårene. Med innføringa av kristendommen kom det en god del lånord inn i norrønt. Av lånordene i Fritzners Gammelnorsk Ordbog er cirka 61 % fra latin, 25 % fra gammel- og mellomhøytysk, 7 % fra gammelfransk og under 5 % fra gammelengelsk. De fleste latinske lånordene er knyttet til kristendommen, mange tyske ord til handel, og mange franske ord til hoffliv. Hovedtyngden av lånordene i mellomnorsk kom fra lavtysk. Det har blitt anslått at halvparten av ordforrådet i norsk kommer fra lavtysk^[2].

Mengden nye lånord har vokst kraftig siden midten av det 20. århundre, og ikke minst etter at fjernsynet og seinere Internett ble vanlig i norske hjem. Det er særlig engelsk det hentes inn ord fra.^[16]Tor Guttu (leksikograf) mener at «kafésvensk» var kjent i Norge rundt 1900.^[17]

Like før andre verdenskrig registrerte filologen Aasta Stene omkring 530 engelske ord som var i bruk i norsk.^[18] Lignende undersøkelser er foretatt senere, og det ble klart at trenden var at stadig flere engelske ord kom i bruk. Anglisismeordboka fra 1997 har omkring 4000 oppslagsord, det vil si omkring sju og en halv gang så mange som Stene fant. Engelske ords andel blant lånord har også steget markant, og utgjør i Bokmålsordboka og Nynorskordboka henholdsvis cirka ti og tolv prosent av lånordene.

Mens lånordene fra engelsk i 1950-årene i svært stor grad var knyttet til ungdomskultur, har fenomenet spredt seg også til andre felter. Mens ungdomskultur fremdeles er et viktig område, finner man også særlig ord knyttet til teknologi, fritidsaktiviteter, sport og næringsliv."

Anonymous poster hash: 39496...2b3

[AnonymBruker]

Ååå, er det nå jeg skal brife med at jeg slo alle på lesetesten på skolen og fikk karakteren 6 i norsk?

Vil du ha det inn med teskje? Relativitet? NEI, det er ikke mange engelske ord i norsk sammenlignet med dansk. Som er fullstendig relevant siden jeg spurte om hvorfor det er så mye engelsk i DANSKKKKKKKKKKKKKKK. Ok?

Veldig ironisk at du bruker ordet "brife". Bruk de fantastiske leseferdighetene du har og les innlegget mitt ordentlig da, vel.

Anonymous poster hash: 97de8...fcd

[AnonymBruker]

Om dansk språk: http://no.wikipedia.org/wiki/Dansk

Norsk og dansk språk er nok påvirket av ulike faktorer i varierende grad, i tillegg til annet.

Anonymous poster hash: 39496...2b3

[AnonymBruker]

Om dansk språk: http://no.wikipedia.org/wiki/Dansk

Norsk og dansk språk er nok påvirket av ulike faktorer i varierende grad, i tillegg til annet.

Anonymous poster hash: 39496...2b3

Artikkelen på dansk er bedre http://da.wikipedia.org/wiki/Dansk_%28sprog%29

Anonymous poster hash: 39496...2b3

[AnonymBruker]

"Ord og ordforråd

Dansk kan til en vis grad sammenlignes med engelsk, da det danske ordforråd nu hovedsagelig vokser ved at optage låneord, for det meste engelske, på samme måde som engelsk indoptager ord fra andre sprog. I senmiddelalderen blev dansk udsat for en meget stærk plattysk påvirkning fra indvandrede hanseatiske købmænd og håndværkere. Efter reformationen spillede hertugdømmerne en stor rolle i det tyske sprogs stærke stilling, samtidig med at stort antal nordtyskere indvandrede, og tyskere blev optaget i kancellierne^[3]. Desuden var plattysk mange danske middelalderkongers egentlige modersmål, og nogle af dem kunne ikke tale dansk. Dog er det grundlæggende ordforråd stadig nordisk. Engelsk har siden 1950erne været hovedleverandør af låneord til dansk. I de sidste 10-15 år er sproget i mange virksomheder også blevet engelsk i takt med internationaliseringen af erhvervslivet og øget anvendelse af personale fra udlandet." http://da.wikipedia.org/wiki/Dansk_%28sprog%29#Ord_og_ordforr.C3.A5d

Anonymous poster hash: 39496...2b3

[AnonymBruker]

"Ord og ordforråd

Dansk kan til en vis grad sammenlignes med engelsk, da det danske ordforråd nu hovedsagelig vokser ved at optage låneord, for det meste engelske, på samme måde som engelsk indoptager ord fra andre sprog. I senmiddelalderen blev dansk udsat for en meget stærk plattysk påvirkning fra indvandrede hanseatiske købmænd og håndværkere. Efter reformationen spillede hertugdømmerne en stor rolle i det tyske sprogs stærke stilling, samtidig med at stort antal nordtyskere indvandrede, og tyskere blev optaget i kancellierne^[3]. Desuden var plattysk mange danske middelalderkongers egentlige modersmål, og nogle af dem kunne ikke tale dansk. Dog er det grundlæggende ordforråd stadig nordisk. Engelsk har siden 1950erne været hovedleverandør af låneord til dansk. I de sidste 10-15 år er sproget i mange virksomheder også blevet engelsk i takt med internationaliseringen af erhvervslivet og øget anvendelse af personale fra udlandet." http://da.wikipedia.org/wiki/Dansk_%28sprog%29#Ord_og_ordforr.C3.A5d

Anonymous poster hash: 39496...2b3

Anonymous poster hash: 39496...2b3

[Gjest Rossin]

Sånn som jeg forstår Badebuksa, så handler dette mer om engelsk bruk innen slang, og ikke nødvendigvis danske ord som stammer fra engelsk. Jeg har ikke noe annet svar enn at jeg tror engelske gloser og fraser er mer hipt jevnt over i Danmark, mens det i Norge kanskje forbindes mer med ungdomsmiljø, hiphopmiljø osv.

Endret 24. juni 2014 av Rossin